|
Holbæk Garden Holbæk Garden er en bygarde for både piger og drenge. Alle mellem 8 og 30 år kan være medlem af Holbæk Garden.
Garden blev stiftet i 1959 og fejrede således sit 50 års jubilæum i 2009. Gennem årene har rigtig mange børn og unge fra Holbæk by og omegn været medlem af Holbæk Garden. De har herigennem fået en barndom og ungdom, hvor musikken har været omdrejningspunktet, og venskaberne bl.a. på tværs af alder, har været det, der bandt det hele sammen.
Holbæk Garden drives som en frivillig forening. Garden modtager tilskud fra Holbæk Kommune, men finansieres iøvrigt af medlemskontingenter samt hvad der kan tjenes på arrangementer. Gardens drift varetages af en valgt bestyrelse, der ansætter musiklærere m.m. Holbæk Garden er medlem af Landsgarderforeningen: www.lgf.dk
Holbæk Garden prioriterer både musikken og det sociale fællesskab. Gardens musikalske niveau er højt og Garden deltager gerne ved diverse stævner i ind- og udland samt ved Danmarksmesterskaberne. Herudover arrangeres interne øve- og hyggeweekender, sommerture m.m. hvor fokus i højere grad er på oplevelser og samvær.
Spørger man garderne - de nuværende som de tidligere - lyder det samstemmende, at det at være garder handler om musik, oplevelser og om at have venner, man står sammen med!
|