|
Støt Holbæk Garden Har du - eller dit firma - mulighed for at støtte Holbæk Garden?
Holbæk Garden modtager et årligt tilskud fra Holbæk Kommune, men det er langt fra nok til at holde Garden kørende. Vi er i høj grad økonomisk afhængig af indtægterne fra kontingenter, indtjening ved frivillige aktiviteter samt ved Gardens arrangementer.
Hvert år i oktober/november uddeles telefonbøger, der sælges lillebrorlodder i maj og skrabejulekalender i november, ved HMA-koncerterne kan tjenes en skilling på salg af øl og vand - og ved mange andre aktiviteter forsøger Forældre- og støtteforeningen at skrabe penge sammen. Pengene går til flere formål: nye instrumenter, supplering af uniformsdele, bustransport ved sommerture eller ved deltagelse i konkurrencer og stævner, noder, fortæring ved øveweekender og meget andet.
Nederdele I sommeren 2010 lykkedes det at indkøbe nye uniformer til Garden. Der blev investeret i jakke og bukser til alle, da det ensartede udtryk som en sådan ens påklædning giver, er med til at understrege formationer i tattoo-shows, og dermed er uomgængeligt i forbindelse med konkurrence på højt plan. Holbæk Garden vil dog stadig gerne bruge nederdel til pigerne ved almindelige arrangementer, koncerter og march-ture, sådan som vi har gjort i nu 51 år. Vi håber derfor at finde en sponsor, der med 30.000 kr vil være med til at sikre et fremtidigt "feminimt" udtryk hos gardens uniformerede piger.
Vi er glade for enhver form for hjælp! Har du mulighed for at hjælpe Garden enten økonomisk eller i form af donationer af mad, drikke eller andet, så kontakt:
- Formand for Holbæk Garden: Susanne Andersen susanne_andersen1@hotmail.com - Formand for Forældre- og Støtteforeningen Susanne Terp-Sørensen fam.terp@live.dk - Garderpostens annonceansvarlige Peter Bjørn Thomsen på pbt@soroefamily.dk |